Sådan forbereder du dig til en Deep Work session

Som du nok ved har jeg læst en hel del bøger om produktivitet og fokus. En af mine passioner er, at undersøge hvordan vi kan udføre det bedste stykke arbejde på den kortest mulige tid, ved at optimere på de parametre vi har fuld kontrol over.

Der er to essentielle nøgleressourcer når det kommer til produktivitet; fokus og energi. I det her indlæg vil jeg præsentere dig for et sammenkog af de bedste metoder til at øge dit fokus og arbejde dybt koncentreret.

Idéerne til det jeg vil introducere dig for kommer fra blandt andre Cal Newport (Best selling author, Deep Work), Effortless (Best selling author, Greg McKeown), Hyperfocus (Best selling author, Chris Bailey) og Make Time (Best selling authors, Jake Knapp & John Zeratsky).

Hvad er Deep Work?

Inden vi går til de konkrete metoder til hvordan du opnår Deep Work, så lad mig uddybe hvad Deep Work er og hvorfor det kan være så effektivt.

 Deep Work er når vi arbejder ultra-koncentreret, over en bestemt tidsperiode, med en specifik opgave eller et konkret problem.

Det er et flow-stadie, hvor vi isolerer os selv fra distraktioner så vi kan rette hundrede procent af vores opmærksomhed mod arbejdsopgaven. Flow-stadiet sikrer de optimale rammer for produktivt arbejde mod at finde en løsning.

Du kan se det som en måde at supercharge dine kognitive evner for en stund, mens du arbejder med opgaven.

Step 1: Skab de optimale ydre rammer

I bogen Deep Work anbefaler C. Newport at du stiller dig selv følgende tre spørgsmål inden du påbegynder dit arbejde:

1. Hvor og i hvor lang tid vil du arbejde?

Definer en tidsramme for den opgave du skal til at arbejde på. Vil du arbejde én time, to timer, tre timer? Afgør det inden du går i gang. Hvis du vælger to timer, så sørg for at blokér en blok af to timer i din kalender og sæt ligeledes en alarm når du går i gang, der ringer når du er færdig. 

2. Hvordan vil du arbejde så snart du er i gang?

Sæt nogle rammer for det arbejde du skal til at udføre. Vurder på forhånd om det er nødvendigt at være forbundet til internettet. Skal du bruge din mobil til at løse opgaven? Hvis ikke så placer den uden for rækkevidde. Skal du bruge blyant og papir, så sørg for at have det klar på bordet 

3. Hvordan vil du hjælpe dig selv under dit arbejde?

Når først du er i gang med arbejdet, skaber du de bedste forudsætninger for dig selv, hvis du ikke skal afbryde dit flow på noget tidspunkt i de(n) x timer. Derfor kan det være behjælpeligt at finde snacks og drikkevarer frem på forhånd, åbne et vindue inden du går i gang og eventuelt sætte noget Deep Work-musik på fra din telefon så du slipper for at skulle bruge den når første du er i gang.

Step 2: Skab de optimale indre rammer

Når du har styr på dine omgivelser, er det tid til at få styr på dit indre, så det er klar til at performe sit bedste. Du får den bedste juice fra en frisk og moden appelsin, se din hjerne som appelsinen, der skal være i den optimale tilstand for at du kan presse mest mulig juice ud af den.

I Effortless deler G. McKeown en frem-trinsmodel til netop dette. Ritualet tager ti minutter og indebærer følgende:

1. Forbered dine omgivelser (to minutter) 

Som vi allerede lidt har dækket i step ét er det vigtigt at du har skabt de optimale ydre rammer. Det handler om at finde et sted hvor du kan sidde uforstyrret, sætte din telefon på lydløs og gøre dine nærmeste opmærksomme på at du helst ikke vil kontaktes de næste x timer.

2. Slap af i kroppen (to minutter)

Vi arbejder bedst når der er ro på kroppen. Hvis vores krop er stresset går det udover vores koncentration. Derfor er det vigtigt at slappe af i kroppen. Det kan du blandt andet gøre ved at få det rigtige at spise i løbet af dagen, motionere eller blot ved at gå en kort tur inden du starter.

Sørg for at du sidder komfortabelt og i en position, der er fordelagtig for din krop.

3. Bliv klar i hovedet (to minutter)

En stresset krop påvirker vores koncentration, og det gør et stresset eller frustreret sind i den grad også. Derfor er det utrolig vigtigt at vi sørger for at blive klare og få ro på hovedet inden vi starter vores arbejde.

Brug de to minutter på at observere dine tanker, anerkend dem og lade dem slippe. Prøv at slippe dine tanker helt, så det eneste du fokusere på er din vejrtrækning og dine rolige omgivelser. På den måde skaber du et klart og frisk mindset.

4. Tøm hjertet (to minutter)

Hvis du har noget der nager i hjertet så lad det gå. Det kan være en særlig episode du tænker på, noget der har irriteret dig eller en person, der har gjort dig fortræd. Slip det og send god energi til den, dem, det eller ham/hende som var skyld i at det nagede. 

Den dårlige energi tynger dig og vil kun gøre dit arbejde mere besværligt. Derimod kan god energi og tilgivelse bidrage til det modsatte. 

5. Ånd taknemlighed (to minutter) 

Tag to dybe vejrtrækninger, for hver vejrtrækning skal du finde én ting du er taknemlig for. Ånd den positive ting ind, og mærk den gode energi sprede sig i kroppen.

Step 3: Påbegynd dit Deep Work

Nu til selve arbejdet. I Hyperfocus deler C. Bailey en plan med fire steps der får dig bedst muligt i gang med arbejdet:

  1. Først og fremmest skal du udvælge én produktiv og/eller meningsfuld opgave, som skal have din fulde opmærksomhed de næste x timer.
  1. Derefter skal du eliminere de sidste eksterne og interne distraktioner, der måtte være tilbage. 
  1. Fokusér på den, og udelukkende den, opgave du har udvalgt som værende meningsfuld eller produktiv. 
  1. Sørg for hele tiden at vende dit fokus tilbage på opgaven. 

Fra bogen Make Time var der særligt to teknikker som har hjulpet mig i mit Deep Work. Det første er det de kalder Mørk-chokolade-kuren, som i alt sin enkelthed handler om at snacke mørk chokolade når man skal arbejde fokuseret.

Gør det til en belønning for dig selv at få mørk chokolade når du skal arbejde aller mest koncentreret. Studier viser sågar at mørk chokolade øger blodcirkulationen til hjernen og kan være med til at forbedre din koncentrationsevne og din hukommelse. 

Den anden teknik, der har gjort underværker for mig er, at drikke min kaffe strategisk. Udover at jeg undgår at drikke kaffe for tæt på min sengetid, sørger jeg for at gemme mine kopper kaffe til når jeg skal arbejde med de mest krævende opgaver.

Kaffen giver et kick af energi og hjælper mig med at koncentrere mig om den givne opgave.

Afslutning

Det kan måske virke overvældende med de mange punkter inden du kan begynde dit Deep Work og jeg siger heller ikke at du skal igennem dem fra ende til anden. Dog skal du huske på, at ved at ofre noget tid på planlægning, kan vi ofte booste vores produktivitet og i sidste ende få tiden brugt på planlægning mange gange igen.

Start eventuelt med at udvælge ét af de tre steps ovenfor og implementer det i din Deep Work-rutine. Arbejd det langsomt ind og tilføj herefter flere og flere af elementerne for at skabe de optimale rammer for dit arbejde.

Back to blog