Journeyli’s System
Journeyli's system er baseret på mere end 1.000 videnskabelige artikler, test med fokusgrupper samt egne interviews med nogle af landets dygtigste iværksættere.
Det er et system, som bygger på essencen af de grundlæggende målsætnings- og produktivitetsprincipper, og som gør det nemt for dig at strømline din hverdag, så du kan skabe daglig fremgang mod dine største mål.
Systemet består af fem hovedelementer;
- Målsætning
- Prioritering
- Handling
- Ressourcer
- Refleksion
Journalen er delt op i de kvartalsvise, månedlige, ugentlige og daglige sider. De forskellige typer af sider hjælper dig med både at have overblikket til at kunne sætte effektive langsigtede mål, og tage handling og skabe fremgang mod dine delmål.
Systemet er designet til at hjælpe dig med at få mest muligt ud af din tid ved at tracke, måle og optimere alle aspekter af din produktivitet.
Målsætning
For at kunne arbejde målrettet kræver det, at du har nogle mål, som du kan rette din arbejdsindsats mod. Mål er altafgørende for daglig fremgang, det er dem der skal motivere dig, de danner grundlag for din prioritering og de bestemmer hvor dit fokus skal ligge.
Dog er mål mest effektive når du deler dem op og laver mindre delmål for dig selv som du kan opnå undervejs på din rejse. Store mål er fantastiske og absolut også helt nødvendige, men for at de skal give mening skal du brække dem ned i mindre bidder.
Alle 12-Ugers Journaler indledes med sider, der hjælper dig med at sætte brugbare mål. Den indledende målsætning handler om at definere dit endelige mål, dit Someday Goal. Det kan være noget du drømmer om at opnå om 30 år.

Herefter begynder arbejdet med at dele målet op, finde de handlinger der skal til for at du kan lykkes om ti, fem og et år. Dernæst handler det om at gøre målene konkrete, finde ud af hvilke handlinger der skal tages og hvordan du over den næste måned, uge, dag, time kan gøre fremgang mod et mål, som i sidste ende bringer dig tættere på dit Someday Goal.
Med det her framework gør journalen rejsen mod dine største mål overskuelig og konkret. Med de rette delmål, kan du stå op hver dag og vide præcis hvad du skal arbejde på for at skabe fremgang.
Prioritering
Alt for mange tror at produktivitet handler om at nå så meget som muligt på kortest muligt tid, men de tager fejl. Det produktivitet i virkeligheden handler om, er at nå de rigtige ting indenfor en forudbestemt tidsramme.
Prioritering er nøglen til at opnå rigtig produktivitet. Produktivitet, der for alvor kan være med til at skabe fremgang mod dine mål og gøre dit arbejde lettere og mere overskueligt.
Journeyli’s 12-Ugers Journal lægger stor vægt på prioritering af både mål og opgaver. På den måde guider journalen dig hele tiden at være selektiv og udvælge hvad du vil bruge din tid på, for at sikre at du bruger den mest effektivt og på opgaver, som skaber fremgang.
De mest effektive felter i journalen er de tre prioriterede opgaver for dagen, som er baseret på videnskaben bag The Rule of Three samt Highlight-metodikken. De daglige sider og den daglige prioritering sikrer at du når i mål med de opgaver som er vigtigst for dig.
Vigtigst af alt, kan du med ro i maven læne dig tilbage når du har klaret din arbejdsdag og har kunne sætte hak ved hver af de tre vigtigste opgaver, for så ved du; at du er kommet ét skridt tættere på dine mål.
Handling
Målsætning og prioritering er essentielt, men uden handling kan det hele være lige meget. Handling handler om at tage action på de opgaver du har sat dig for at skulle nå i løbet af dagen, at lave dit forarbejde så du har en plan for dagen samt følge op, reflektere og løbende forbedre dig.
At tage handling på tingene bliver betydeligt nemmere når du har et mål at stræbe efter, en klar plan der fører dig derhen og når din prioritering er i orden. Journeyli hjælper dig med at skabe de optimale rammer.
Mennesket opfatter nuet som varende 2,5 sekund. På 2,5 sekund kan du træffe en beslutning om at lægge mobilen fra dig og gå i gang med at løse din vigtigste opgave for dagen eller slukke Tv’et og løbe en tur. Du har evnen til at ændre situationen til din fordel og alt det kræver er, at du træffer beslutningen og handler på den gode intention i det den opstår.
At være initiativrig og handlekraftig kan være hårdt og udmattende, men ikke hvis du følger en plan.
Hvis du aften før eller fra morgenstuden har planlagt din dag, blevet klar på dine målsætning og fået styr på dine prioriteringer, så vil du opleve at det være handlekraft bliver betydeligt nemmere.
Ressourcer
For at du kan holde dig selv kørende, for at du præsterer dit bedste og løse de mest krævende opgaver kræver det, at dine batterier er ladt op. Du har to nøgleressourcer som er afgørende for din produktivitet i løbet af en dag;
- Energi
- Fokus
Energien er mængden af strøm du har ladt op i dine batterier og fokusset bestemmer, hvordan du bruge den energi. Det ene er ikke produktivt uden det andet.
Der er en lang række måder hvorpå du kan vedligeholde de to ressourcer. I 12-Ugers Journalen guides du til at reflektere over dem begge ved afslutningen af dagen. Det giver dig mulighed for at reflektere over, hvad der fungerer for dig og hvordan du bedst planlægger din dag på den mest produktive måde.
I journalen finder du også en bar hvor du kan angive en søvn-score. Din søvn spiller en stor rolle i forhold til hvad du kan præstere i løbet af en dag.
I The Productivity Project, skriver Chris Bailey, at for hver times søvn du mister, ud af dine otte timer som er det anbefalede, mister du to timers produktivt arbejde den efterfølgende dag.
Sørg for at prioritere din søvn, spise sunde og nærende hovedmåltider og snack i løbet af dagen for at holde dit blodsukker stabilt. Vigtigst af alt; sørg for at noter dig dine erfaringer, vurder din egen indsats og reflekterer over hvad der fungerer for dig.
Refleksion
Det sidste punkt er refleksion, som udgør en stor del af Journalens indhold. Refleksion er vigtigt fordi, at det er den øvelse der gør, at du kan forbedre din indsats fra dag til dag.
I journalen bliver du guidet igennem daglige, ugentlige og månedlige refleksioner, som har til formål at:
- Forbedre din mentale sundhed
- Øge dit energiniveau
- Styrke din evne til at fokusere
- Optimere din arbejdsindsats
Med disse øvelser vil du opleve at du lærer din hjerne og din krop bedre at kende. Du vil opdage hvornår og hvorfor du er mere produktiv på nogle tidspunkter af døgnet, og hvordan du kan udnytte det til din fordel.